Fra Bayhorse Recreation Point, Idaho til Mountain Home, Idaho.
10. august 1997
Start kl. 9.00 am. Ankomst kl. 2.30 pm. - 239 miles
Fantastisk smuk køretur i Sawtooth Mountain Wilderness.
Efter at have fulgt Salmon River flere hundrede miles – vi sluttede ved
dens udløb – head waters – var vi nødt til at spise laks
til middag. Vi fik supermarkedet til at skære os to flotte fileter.
Det blev lækkert. Derefter lyn og torden. Vi nåede lige at
hoppe ind i teltet inden vinden og regnen tog fat. Men det blev ikke så
slemt (vi er nemlig vant til lidt af hvert!).
Forinden var vi kørt igennem det smukke Sun Valley – vintersportsstedet
over dem alle. Her er meget smukt, og man har formået at gøre
stedet til også et sommer sportscenter, blandt andet er flere af
langrendsløjperne omdannet til cykelstier om sommeren, ligesom en
gammel nedlagt jernbanestrækning var blevet til en kondi- og cykelsti.
Her er alle sportsfaciliteter. Ernest Hemingway havde sit Western home
her, og han ligger begravet ved foden af Baldy Mountain. Her findes
også et stort center for kunst osv osv.
Campingpladsen KOA, Mountain Home var ikke noget at skrive
hjem om. Den lå lidt i udkanten af byen i et ikke særlig charmerende
område. Her kunne vi rigtig mærke, hvorledes en ikke indhegnet
campingplads er. Vi er vandt til at være helt for os selv og sikret
mod omverdenen, når vi først er inde på ”vores” plads,
men denne var ikke sådan. Vi fik en dejlig plads med skygge og græs,
men ikke så langt fra vejen, den vej affaldscontainerbilerne skulle
benytte. Det var utrygt, men ellers var den nu meget god, bortset fra at
man skulle benytte nøgle for at komme på toilet og bad!
Vi har spist de værste wienerbrød man kunne tænke
sig: Sådan et tilsukret stykke wienerbrød blev kaldt for Bear
Claw. Og det er en direkte fornærmelse mod en stor høvding
for Kalispel stammen. Hans navn var Cahrlot = Slem-hak-kah = Bear Claw,
og det lykkedes ham i en lang årrække at forhindre en tvangsforflyttelse
af sin stamme til det afsidesliggende Jocko-reservat i det vestlige
Montana. Hans taktik var bestandig at trække tiden ud i stedet
for at sætte sig direkte op mod deportationen, med det håb
at tingene ville ændre sig. Det lykkedes for ham at holde stand i
18 år, men i 1890 blev han og de sidste af hans stamme tvangsforflyttet
til Jocko. Her døde han ti år senere, knap 70 år gammel.
Hovedstaden i Idaho hedder Boise. Svært at udtale for os, og vi
vendte og drejede det på tungen. Boi = skov på fransk, blev
vi enige om. Og det passede fint med omgivelserne. Og de første
indvandrere. Vi spurgte Vaughn, da vi kom tilbage til Minneapolis, hvordan
han ville udtale det. Han forstod overhovedet ikke, hvad vi talte om. Da
vi let utålmodige sagde: ”Hvad hedder hovedstaden i Idaho?”, så
han på os med et smil og sagde: ”Nåhh Bøjsii”.Vi har
haft lige så stor besvær med at udtale Baton Rouge og Des Monies.
Fransk i USA er ikke det samme som fransk i Frankrig.
|